Tuesday, October 23, 2012

Fødselsdagen!

Eller vi starter egentlig med aftenen inden selve fødselsdagen.. Nemlig da jeg havde nogle veninder på besøg til middag.
Fik ikke taget mange billeder, men sådan er det jo når man hygger i godt selskab! Dem som følger på instagram (@sufisworld) ved at jeg lavede kage allerede om formiddagen. Det var nemlig en cheesecake, så den skulle have lang tid til at køle ned i køleskabet efter den var blevet bagt. Det var første gang jeg prøvede at lave cheesecake, men tror ikke det bliver sidste gang! For nøj(!!) hvor var den god! Der blev pakket gaver ud og efter desserten hyggede vi med EGO (både 'rigtigt' og på mobilen) og lærte hinanden bedre at kende. Det var nemlig ikke alle der kendte hinanden i forvejen..
Selve fødselsdagen startede mærkeligt, det er nemlig første fødselsdag hvor jeg ikke bor hjemme hos forældrene. Der var ingen der vækkede mig med fødselsdag og M&M's før morgenmaden (har været tradition hele min barndom).. Havde ikke selv fået købt nogle M&M's jeg kunne spise inden brunch med søster - så blev noget god mørk chokolade i stedet! Fik ikke taget mange billeder under brunch (havde travlt med at spise). Fik kun taget et med mobilen som I så her. Brunchen var faktisk noget min søster havde fået i fødselsdags gave fra en veninde, som hun var så dejlig at dele med mig. Det var på Café Moccador på Frederiksberg med brunch buffet. Efter vi havde spist cyklede vi mod Zoo hvor vi skulle mødes med Lillebror, Far & Mor. Vi var dog i god tid så vi fik set mange dyr der blev fodret før de andre kom. Vi havde egentlig planlagt turen for at vi kunne se den nye Arktiske ring som de er ved at lave, men de var desværre ikke blevet færdige.
Efter vi havde kigget på dyr i nogle timer tog vi til Tivoli hotellet. Mig og søster cyklede - og vi var turbo(!), vi ankom nemlig samtidig som de andre, der ellers tog bilen. Efter vi have fået nogle bobler og skålet, blev der igen pakket gaver ud. Det er altså mærkeligt at skulle gøre på en restaurant.. Som I kan se har jeg fået i hvert fald én af de ting jeg ønskede mig! 
Vi havde bedt om et bord i 'den japanske afdeling' hvor man sidder på gulvet, det er en herlig måde sidde på. Det skulle udnyttes at Mor & Far betalte, så vi fik virkelig meget lækkert mad. Vi startede med lidt forskellige små retter, hvorefter vi fik en Four Meal Drive Big (den største menu de har) med massere lækker sushi og så have vi også valgt lidt sticks ved siden af. Vi sluttede af med en omgang stempelkaffe og næsten én af hver af deres forskellige desserter (dog hele 3 små Creme Brulée)! Har ingen anelse om hvor meget det blev, så ikke regningen, men det har ikke været billigt!

Havde en fantastisk dag og fik nogle lækre gaver, som I nok skal få lov til at se flere af!
Regner med at indvige en af gaverne senere i dag, når jeg får en veninde på besøg..


2 comments:

  1. Omg! Hvor ser den kage lækker ud! Hvor har du opskriften fra? Tillykke med fødselsdagen den anden dag i øvrigt :)

    ReplyDelete
    Replies
    1. Tak! Uhh, den var skam også virkelig lækker! Opskriften er fundet i kogebogen "A Piece of Cake" og hedder New York Blueberry Cheesecake (for det skulle egentlig være lavet med blåbær, men de er ikke lige min favorit). (:

      Delete

What do you think? Have your say.